Kom og vær med – Vi har plads til mange flere
Glæden er stor, sammenholdet fantastisk, bolden ruller, græsset er grønt og vi har plads til flere.
Gennem den sidste uge har vi oplevet et herligt leben på vores baner, og man har kunnet opleve lyden af glæde langt ud i byen. Frister det, så kom at være med.
Savner du sammenhold, social hygge, bevægelse og motion, så start til fodbold hos Ry Fodbold.
Vi har hold til alle drenge og piger, til de yngste, til de store børn, til de unge og til de, der stadig tror de er det.
Du kan finde holdoversigten her og kontaktinformation på holdets træner:
I forhold til corona-retningslinjerne er det et krav, at alle der ønsker at afprøve fodbold melder sig aktivt ind i klubben, også selvom man blot har lyst til at afprøve det.
Nye medlemmer spiller gratis frem til 1. april 2021.
Tilmelding:
https://ryfodbold.dk/side/ny-spiller/